Sådan forbereder du dig til et boligkøb - Milthers & Nielsen

Sådan forbereder du dig til et boligkøb

Sommeren står for døren, og det betyder højsæson for bolighandler. At købe en bolig er en stor beslutning og én af de største investeringer, mange mennesker foretager sig i deres liv. For at sikre, at boligkøbet bliver en succes, er det vigtigt at være opmærksom på flere væsentlige aspekter. 

Med køberrådgivning undgår du faldgruber og dyre overraskelser, samtidig med du får en advokat, der udelukkende varetager dine interesser. Uanset om det er første gang, eller om du har handlet bolig før, er det essentielt at få sparring fra eksterne og uvildige parter under et boligkøb. Vi har her samlet en række gode råd til dig, der står overfor en bolighandel. 

Ved et boligkøb er der overordnet fire fagligheder, du skal benytte dig af, når du køber bolig: 

  • Bankrådgiver 
  • Ejendomsmægler 
  • Byggeteknisk rådgiver
  • Boligadvokat  

 

Økonomisk overblik

Første skridt i processen mod et boligkøb er at finde ud af, hvor meget du har at købe for, og få et økonomisk overblik fra din bank. En bankrådgiver kan hjælpe dig med at forstå dine lånemuligheder og fastsætte et realistisk budget. 

Ejendomsmæglerens rolle

Når jagten på drømmeboligen er i gang, er det ejendommægleren, der arrangerer fremvisninger og den endelige forhandling sker gennem ejendomsmægleren. Det er dog vigtigt at huske, at ejendomsmægleren er sælgers mand – du, som køber, skal derfor have din egen rådgiver. 

Byggeteknisk rådgiver 

Det anbefales at få en byggeteknisk rådgiver til at undersøge boligens tilstand nærmere, inden du underskriver en købsaftale. På den måde undgår du at stå med ubehagelige overraskelser, når du har overtaget boligen. 

Få styr på juridiske dokumenter 

Når du har fundet drømmeboligen og ønsker at byde på den, skal du have en boligadvokat til at gennemgå sagen fra ende til anden. Der er flere juridiske aspekter, der skal sikre, at du ikke køber katten i sækken – dette inkluderer købsaftalen, tinglysning og eventuelle servitutter. En boligadvokat giver det fulde overblik over alle sagens aspekter og er en rådgiver på din side, der tænker på alle de ting, du ikke engang vidste, du burde have overvejet. 

En vellykket bolighandel kræver grundig forberedelse, nøje overvejelse og professionel rådgivning. Hos Milthers & Nielsen Advokater rådgiver vi dig ved køb af bolig og kan derved sikre, at du undgår uforudsete overraskelser i forbindelse med din bolighandel. Kontakt os for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit næste boligkøb. 

Kontakt os

Læs også vores andre artikler