Forretningsbetingelser

Nedennævnte forretningsbetingelser er gældende for enhver opgave som Milthers & Nielsen, advokater, CVR-nr. 30550439, Søgade 20, 4100 Ringsted - herefter Milthers & Nielsen - løser for såvel forbrugere som erhvervsdrivende. Ved forbrugere forstås personer, der efterspørger juridisk bistand, der hovedsagelig skal anvendes udenfor deres erhverv.

1. Interessekonflikter og klientidentifikation

Inden Milthers & Nielsen indleder et kundeforhold, undersøger vi i overensstemmelse med Advokatetiske regler og vores egne interne procedurer, at der ikke foreligger inhabilitet eller interessekonflikter.

Milthers & Nielsen er som advokatfirma underlagt lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Vi har således pligt til at indhente identitetsoplysninger fra vores kunder når vi udøver bistand ved planlægning eller udførelse af transaktioner for vores kunder i forbindelse med køb og salg af fast ejendom eller virksomheder, forvaltning af vores kunders penge, værdipapirer eller andre aktiver, åbning eller forvaltning af bankopsparings- eller værdipapirkonti, tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder eller oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder.

2. Tavshedspligt og fortrolighed

Alle medarbejdere hos Milthers & Nielsen har tavshedspligt om alle oplysninger, der bliver videregivet til Milthers & Nielsen som led i udførelsen af opgaven og al information vil derfor blive behandlet som fortroligt.

3. Kommunikation

Milthers & Nielsen anvender sædvanligvis e-mail til kommunikation mellem os og vores kunder. Vores e-mail-korrespondance er som udgangspunkt ikke krypteret, og Milthers og Nielsen påtager sig ikke ansvar for virus, uautoriserede ændringer, uretmæssig overvågning, forfalskninger eller andre forhold som følge heraf.

4. Personoplysninger

Milthers & Nielsen indsamler personoplysninger i en række forskellige situationer. Vi er derfor også meget opmærksomme på at behandle alle personoplysninger på en fortrolig og sikker måde.

I henhold til den gældende persondatalovgivning betragtes Milthers & Nielsen som dataansvarlig i forhold til de personoplysninger, du afgiver til os. Nedenfor finder du alle nødvendige kontakt-oplysninger:

Milthers & Nielsen Advokater
Søgade 20
4100 Ringsted
Telefon: +45 58 58 16 90
Email: info@mnadvokater.dk
CVR-nummer: 30 55 04 39

Milthers & Nielsen behandler oplysninger, der kan bruges til at identificere bestemte personer, herunder kunder, kontaktpersoner og andre involverede i sagen. Oplysningerne omfatter almindelige oplysninger i form af identifikationsoplysninger, samt andre almindelige personoplysninger. Derudover behandler vi i særlige sagen fx tvangsfjernelsessager og forsikringssager følsomme personoplysninger.

De personoplysninger, Milthers & Nielsen behandler, er begrænset til det, der er nødvendigt i forhold til vores formål med behandlingen. Oplysningerne anvendes kun til det formål, de pågældende oplysninger blev indsamlet til.

Når du henvender dig til os, behandler vi dine personoplysninger for at kunne håndtere din henvendelse og yde den ønskede rådgivning. 

Oplysninger om eksisterende kunder, tidligere kunder samt personer, vi har været i kontakt med, gemmes i det omfang, vi har behov for det i forbindelse med overholdelse af kontrakt, optimering af produkter, tjenester, services, forbedring af brugeroplevelse samt markedsføring og i nogle tilfælde profilering.

De oplysninger, du afgiver til os på hjemmesiden, f.eks. hvis du bestiller downloader dokumenter eller tilmelder dig vores nyhedsbrev, registrerer vi i MailChimp. Vi registrerer endvidere, hvordan din adfærd på vores hjemmeside har været, herunder hvad du har klikket på. De data, vi opsamler om din adfærd på hjemmesiden, sammenkører vi med de oplysninger, du afgiver, når du benytter en tjeneste på vores hjemmeside.

Som grundlag for behandling af personoplysninger har vi foretaget en interesseafvejning og vurderet, at Milthers & Nielsen har en legitim interesse i at foretage behandlingen, og at der ikke er nogle væsentlige interesser hos den registreredes som går forud herfor. De pågældende oplysninger er allerede offentliggjort andet steds af den registrerede selv, eller er nødvendige for at Milthers & Nielsen kan udføre deres opgave.

Personoplysningerne ajourføres løbende, og vi gennemgår løbende vores systemer og e-mails med henblik på at vurdere, hvad der er relevant at gemme.

Grundlaget kan i nogle tilfælde være samtykke fra den registrerede – enten mundtligt til en medarbejder hos Milthers & Nielsen eller via opt-in på Milthers & Nielsen’s hjemmeside. Oplysningerne er nødvendige for, at vi kan opfylde en kontrakt med den registrerede.

Der er fastlagt en række procedurer for sletning af personoplysninger. Opbevaringsperioden afhænger dog af, hvad formålet med at behandle de pågældende personoplysninger er. Dette skyldes, at vi sletter personoplysninger, når formålet med at behandle dem ikke længere er til stede.

Som kunde hos Milthers & Nielsen har du en række rettigheder, som vi altid tager meget alvorligt. Disse rettigheder er:

1. Du har ret til at få oplyst om Milthers & Nielsen har personoplysninger om dig, og du har i givet fald ret til at få adgang til disse oplysninger.

2. Du har ret til at få oplyst om Milthers & Nielsen har personoplysninger om dig, og du har i givet fald ret til at få adgang til disse oplysninger.

3. Du har ret til at få ændret evt. forkert oplysninger om dig som Milthers & Nielsen har registreret.

4. Du har i nogen tilfælde ret til at få slettet oplysninger om dig selv, fx hvis Milthers & Nielsen alene har haft ret til at registrere oplysningerne om dig på baggrund af et samtykke.

5. Du har i nogen tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset, fx hvis du ikke mener Milthers & Nielsen har de nøjagtige oplysninger. I et sådant tilfælde vil Milthers & Nielsen undersøge om oplysningerne er korrekte eller ej og vil i den periode ikke foretage behandling på baggrund af oplysningerne.

6. Du har ret til at gøre indsigelse mod at Milthers & Nielsen behandler oplysninger om dig.

7. Du har i visse tilfælde ret til at modtage de oplysninger Milthers & Nielsen har om dig i et læsbart format, samt ret til at få de oplysninger Milthers & Nielsen har om dig flyttet til en anden dataansvarlig (dataportabilitet).

8. Hvis Milthers & Nielsen behandler oplysninger på baggrund af et samtykke har du til enhver tid ret til at trække dette samtykke tilbage.

9. Du har ret til at klage til Datatilsynet på dt@datatilsynet.dk eller adressen Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K., hvis du er utilfreds med den måde Milthers & Nielsen behandler dine personoplysninger på

Vi videregiver ikke oplysninger om kunder eller øvrige kontakter til samarbejdspartnere eller øvrige tredjeparts aktører. Vi overfører ligeledes ikke personoplysninger til samarbejdspartnere i tredjelande.

5. Hvidvask

Milthers & Nielsen advokater er underlagt hvidvasklovens regler som har til formål at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme. Det betyder, at Milthers & Nielsen i blandt andet ejendomshandler skal opbevare id-oplysninger i 5 år.

Såfremt der opstår mistanke om, at en kunde overtræder hvidvaskloven er Milthers & Nielsen advokater forpligtet til at underrette Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet (SØIK) samt videregive ID-oplysninger til SØIK.

6. Opgavens udførelse

Milthers & Nielsen løser den opgaver som kunden har givet os i opdrag af løse ud fra de informationer, vi modtager fra kunden eller som på anden vis måtte blive tilvejebragt som led i sagen. Alle opgaver løses i overensstemmelse med de til enhver til gældende advokatetiske regler og regler i retsplejeloven.

Milthers & Nielsen fuldfører opgaven, medmindre kunden anmoder om, at sagen afsluttes på et tidligere tidspunkt. Vi forbeholder os dog ret til omgående at ophøre med at yde bistand, hvis den kredittid, der er angivet på vores fakturaer, overskrides væsentligt på trods af påmindelser, eller i tilfælde af klientens insolvens.

Vi forbeholder os endvidere ret til at udtræde af en sag, såfremt vi i særlige tilfælde ikke finder, at vi er i stand til at behandle en sag, eller hvis vi mener, at det er i klientens interesse, at vores samarbejde ophører.

Milthers & Nielsen eller kunden kan når som helst afslutte samarbejdet. Dog forbeholder vi os betaling af alle honorarer og godtgørelse af alle omkostninger for perioden indtil endeligt ophør af aftalen.

7. Honorar, omkostninger, fakturering og betalingsbetingelser

Med mindre der er givet en fast pris for opgavens udførelse, beregner Milthers & Nielsen vores honorar ud fra følgende kriterier sagens værdi, den tid der er brugt på løsning af opgaven, sagens betydning for kunden, sagens vanskelighed, sagens udfald, arbejde udført uden for alm. kontortid som er 8.30 – 16.30 på hverdag samt det med sagen forbundne ansvar.

Prisoverslag er ikke bindende for Milthers & Nielsen.

Milthers & Nielsen forbeholder sig ret til at bede om aconto-betaling af honorar, og ellers afregnes vores ydelser månedligt bagud og ved afslutningen af en sag.

Milthers & Nielsens betalingsbetingelser er netto 8 dage. Ved for sen betaling beregnes renter efter rentelovens regler.

8. Ansvar og forsikringsdækning

Milthers & Nielsen er ansvarsforsikret i HDI-Gerling Forsikring, Indiakaj 6, 1., DK-2100 København Ø med op til 10 mio kr. pr. år.

Milthers & Nielsen er erstatningsansvarlige i henhold til dansk rets almindelige regler for eventuelle tab som vores rådgivning måtte påføre klienten, dog med de følgende begrænsninger:

  • Erstatningsansvaret er begrænset til summen af det beløb, der måtte blive betalt af Milthers & Nielsens forsikringsselskab.
  • Krav kan alene rejses mod Milthers & Nielsen (advokatanpartsselskabet) og ikke mod de enkelte ejere eller medarbejdere.

 

9. Klager

Advokaterne hos Milthers & Nielsen advokater er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem, og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler.

Eventuelle klager om, at vores ydelser eller salærer ikke er i overensstemmelse med de advokatetiske regler kan indgives til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K., https://www.advokatnævnet.dk

10. Lovvalg og værneting

Milthers & Nielsens rådgivning og nærværende betingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist der ikke kan løses mindeligt skal afgøres ved Retten i Roskilde som aftalt værneting.

Originale dokumenter udleveres normalt senest i forbindelse med opgavens afslutning. Vi opbevarer sagsakter i fem år fra fakturadatoen.

Kontakt os