Ny lov om tidsregistrering – hvad betyder det for dig som arbejdsgiver?

Et lovforslag om registrering af medarbejderes arbejdstid er nu vedtaget og træder i kraft fra 1. juli 2024.

Arbejdsgivers nye forpligtelser

Fra 1. juli 2024 skal alle arbejdsgivere have et system, der objektivt, pålideligt og tilgængeligt kan registrere medarbejdernes daglige arbejdstid. Tidsregistreringssystemet skal som minimum opfylde følgende krav:

– Registrering af den enkelte medarbejders daglige arbejdstid (visse medarbejdere kan undtages)
– Medarbejderen skal have adgang til egne oplysninger
– Oplysningerne skal opbevares af arbejdsgiveren i fem år efter referenceperiodens udløb

Beskyttelse af medarbejderes rettigheder

Kravet om de nye regler i forhold til registrering af arbejdstid er vedtaget for at beskytte medarbejderens rettigheder. Lovgivning skal sikre, at arbejdstidsreglerne overholdes. Arbejdstidsreglerne siger, at medarbejdere ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit over fire måneder. Medarbejdere skal have 11 sammenhængende hviletimer inden for 24 timer og har krav på én ugentlig fridag.

Rådgivning til din virksomhed

De kommende ændringer i arbejdstidsloven vil have indvirkning på din daglighed som arbejdsgiver. Har du yderligere spørgsmål til den nye lovgivning – brug for juridisk rådgivning om jeres nuværende system, en vurdering af om dine medarbejdere eventuelt kan undtages eller behov for ændring i gældende ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte os på 58 58 16 90.

Kontakt os

Læs også vores andre artikler